Polyamory.dk

Jeg har aldrig set mig selv som poly eller "åben", jeg har bare altid vidst, at det ikke ville bekymre mig, hvis mine partnere havde forhold til andre mennesker. Hver gang en veninde sagde: "Hvis jeg opdagede at min mand bedrog mig, ville jeg dræbe ham!" så svarede jeg: "Hvad ville der være så frygtelig forkert, hvis din mand havde sex med en anden?" Til det chokerede blik svarede jeg: "I det mindste, hvis han var åben omkring det, og det ikke betød at han forlod dig for den anden." Fortsat chokerede blikke... "Ok, men kunne du ikke selv have lyst til at have et forhold til andre end din ægtemand resten af livet?" Hvorefter folk normalt skifter emne, fordi jeg tilsyneladende er skør i bolden.

Så mødte jeg en mand, der tænkte på samme måde som jeg. At mange forhold blev afsluttet på grund af ønsket om at være sammen med nogen uden for dette forhold, på grund af fortrængning af dette ønske, på grund af manglende kommunikation om dette ønske, af frygt for eller løgn om at bedrag ville finde sted. Men hvis man var i stand til at snakke fuldstændig åbent og ærligt om hvad man havde lyst til, og med partnerens fulde støtte, kunne man så ikke fjerne mange af forholdets problemer?

Derfor grundlagde vi vores forhold på venskab, stabilitet og en livslang hengivelse til hinanden... og havde ikke andre regler end at vi altid skulle være fuldstændig ærlige over for hinanden. Sex imellem os og med andre påvirker ikke vores forhold. Sommetider er vi lune på hinanden, andre gange er vi lunere på andre... det gør ingen forskel, om vi er hos hinanden den næste morgen. Han er min bedste ven og livspartner... dette vil aldrig ændre sig.

Omsider opdagede vi begreber som "swinger" og "polyamory". Efter at have været swingere i et stykke tid, besluttede vi os for at vi nok var mere til polyamory. Ingen af os brød sig om blot at bolle rundt men foretrak rigtige forhold... og selv i disse tilfælde var venskabet vigtigere end sex. Vi kan begge lide at udvikle emotionelle og intellektuelle forhold til vores venner og kærester. Men naturligvis elsker jeg sex, hvem gør ikke det?

Jeg mener også, at ingen kan være alt for en person - det er et frygteligt pres at udsætte vedkommende for. Jeg elsker min ægtemand, men han kan aldrig imødekomme alle mine behov, og jeg ville aldrig i mine drømme forvente, at en enkelt person ville kunne gøre det. Jeg har mange forskellige interesser og behov... og heldigvis er der mange mennesker derude, som kan opfylde dem gennem venskab og forhold. Jeg er for eksempel meget social og udadvendt, han er mere introverteret og glad for, at jeg kan finde andre, der med glæde tager med mig til klubber og parties, som ikke siger ham ret meget. Og hvis jeg nyder et seksuelt/emotionelt forhold til en anden mand, gør det mig mere tilfreds og dermed til en venligere og mere elskende person at leve med.

Han finder kærester som supplement (og ikke erstatning) for mig gennem egne venner og kærester... og jeg værdsætter, at der intet pres er på mig for at opfylde behov, som jeg ikke selv har (og det er ikke kun seksuelle behov jeg taler om), og at jeg ikke behøver at forfølge alle hans interesser. Og at der er andre kvinder, som ikke kan vente med at komme samme med ham.

Skønt, når det fungerer på denne måde, ikke? Jeg tror, det jeg bedst kan lide ved polyamory er, at det er virkelig forskelligt for alle... selv for mennesker i samme forhold. En af mine veninder sagde forleden, at hun ville ønske, poly mennesker ville bære et skilt, som forklarede deres særlige situation, når man første gang mødte dem, fordi hun aldrig helt vidste, hvordan hun ville passe ind og derfor syntes, det ville være nemmere, hvis det var skåret ud i pap.

Men sandheden er - for de fleste af os - at situationen ændrer sig... vi er dynamiske.

Lige nu har jeg venner og jeg leder efter kærlighed. Sidste år var jeg fuldstændig tilpas med at koncentrere mig om min mand og lege med ham og hans kærester. Måske har jeg næste år et langdistanceforhold til en anden mand og tænder på tanken om at min mand har en kæreste boende hos os. Men hvem ved, hvad der vil ske?

Jeg ved kun, at vi fortsat bliver nødt til at kommunikere åbent og være til for hinanden uanset hvad... og leve lykkeligt til vores dages ende.

Artikel af Elizabeth, 28-årig amerikaner
Oversat af anott