Er polyamory lig med utroskab?
I denne julefrokosttid er nogle måske tilbøjelige til at bilde sig selv ind, at utroskab er naturligt. Undersøgelser viser trods alt, at op mod halvdelen af Danmarks befolkning er utro. Men hvad er utroskab for en størrelse?Lovgivningen er oprindelig baseret på den samfundsskabte forestilling, at én mand og én kvinde indgår et eksklusivt partnerskab, hvor al kønslig omgang - og for den sags skyld også kærlige følelser - med udestående er utroskab. I mellemtiden erregistrerede partnerskaber mellem to mennesker af samme køn ligestillet med ægteskabet.
Så i grunden er det ligegyldigt, om man er i et hetero- eller homoseksuelt forhold, blot der ikke indgår flere end to!
I praksis er utroskab ofte defineret som det, man gør med andre og fortier for sin partner. En sådan definition er forudsætningen for, at et par har mulighed for at danne andre regler for omgang med andre mennesker end dem, samfundet foreskriver. Der er måske par, for hvem det er ok at have sex med andre, så længe det foregår i en klubs fysiske rammer. Man placerer gerne par som disse i en skuffe mærket "swingere".
Men to mennesker kan også aftale, at det er ok at forelske sig i udestående. Hvordan og hvorledes dette håndteres kan variere fra par til par. Man kan lave aftaler og regler om, hvem den/de udestående må være, hvad der må ske og hvor hurtigt osv. Men på bundlinien gælder altid, at man må snakke sammen om det. Altså stik det modsatte af at være utro.
Måske vil nogen bilde dig ind, at man så ikke kan være tro mod sig selv. Jo, faktisk kun ved at være åben og ærlig over for din partner kan du også være tro mod dig selv. Hvis du har et godt øje for én udenfor partnerskabet, skal du kunne stå ved det både over for dig selv og din nuværende partner - eller glemme den tredje hurtigst muligt.
Vejen til polyamory bør aldrig føre over utroskab.
Previous page: Poly-tanker
Next page: Boganmeldelser