Categories: General
      Date: Jul  7, 2006
     Title: Artikel i TELEPOLIS

Det tyske kulturmagasin TELEPOLIS har bragt en artikel om polyamory.

Polyamourøse familier som alternative til utroskab, swinger og seriel monogami. Det er emnet i en artikel af Wolf-Dieter Roth, som kan læses på TELEPOLIS. Artiklen sætter spørgsmålstegn ved påstanden at mennesket er monogamt af natur. Men faktum er at 2/3 af parrene ikke opretholder seksuel troskab, når først forelskelsen har fortaget sig.

Efter af have ridset den gængse adfærd i samfundet op, kommer skribenten ind på polyamourøse storfamilier. De bliver diskuteret forholdsvis objektivt med deres åbenlyse fordele men sandelig også med et kritisk blik for ulemperne.

Storfamilier, som beskrevet i artiklen, finder man næppe mange herhjemme og der er nok heller ikke så mange af dem i Tyskland. Inspirationen er tydeligvis hentet fra USA, og det ville have været dejligt, hvis artiklen kort kom ind på nogle polyamory-former af europæisk tilsnit, hvor man ikke nødvendigvis bor sammen.